Det føles godt, når jeg frit kan udtrykke mine tanker, meninger og følelser, men ofte bøjer jeg desværre af. Jeg har det ofte dårligt med mig selv bagefter.
At være assertiv handler om at stå ved sig selv, som man er. Vores samfund består af mennesker som dig og mig. Vi spiller hver vores rolle og det gør at samfundet kan fungere. Det samme gælder i familien, hvor alle bidrager, for at fællesskabet fungerer. På arbejdspladsen er det afgørende, at alle roller og funktioner udføres. Fælles for alle disse eksempler er, at den enkelte yder noget unikt, som i fællesskabet for det hele til at virke. Alle skal ikke yde det samme. Er jeg mig selv, når jeg indgår i disse forhold? Hvis ikke, så er der risiko for at nogle går glip af noget godt.
Ole Hartling beskriver i samtaleprogrammet med Sørine Gotfredsen på DR P1, Sørine & Kærligheden, hvordan han på et tidspunkt beslutter at forlade det, han kalder flinkeskolen. Han forklarer, at det sker i det øjeblik, hvor han begynder at sige, hvad han mener, og mene, hvad han siger. Denne beslutning rummer to væsentlige aspekter. Det handler grundlæggende om ærlighed og at bringe den i spil på aktivt.
Tre typer reaktioner
Når vi står i situationer hvor en anden person udfordrer mig på mine meninger, holdninger eller følelser, kan jeg reagere på en af tre måder:
1) med underkastelse
2) med aggression
3) med assertion
Lad mig beskrive de tre reaktioner.
En reaktion med underkastelse er når jeg udtrykker enighed i det der foregår, selvom jeg faktisk ikke er enig. Eksempel: En kollega beder mig om at tage en opgave, og selvom jeg allerede har for meget at lave, siger jeg ja. Det gør det ikke bedre at vi ofte svarer hurtigt, fordi vi tror det er uhøfligt ikke at svare nu og her. Måske var det bedre at svare: må jeg lige få et øjeblik til at tænke over det? Eller: Jeg er lige i gang med denne arbejdsopgave, kan det vente til senere?
Nogle gange kan det være nødvendigt at beskytte sig selv, gemme sig og vælge underkastelsen. Men hvis jeg lever der i for lang tid af gangen, der hober sig vrede op indeni, som så pludselig udlades. Ofte forstår genparten hverken vredesreaktionen eller hvorfor den opstod, fordi den typisk er disproportional, i stil med dråben, der får det famøse bæger til at flyde over. Det kan også ske at vreden får afløb mod folk, der ikke er en del af den pågældende konflikt, når familien derhjemme eller medtrafikanter får et skud vrede, som egentlig kommer fra arbejdet.
Aggressionen er svær at arbejde med, fordi jeg ofte bliver revet med og kommer til at sige noget, der ikke var noget, jeg mente. Den anden vil sjældent være modtagelig for ærlighed når den afleveres med vrede.
Den tredje reaktion er assertion. Her får jeg udtrykt, hvad jeg mener, dog uden aggression. Eksempel: Jeg forklarer roligt, at jeg har for meget arbejde til at tage opgaven, men foreslår en løsning eller hjælp til at finde en anden. Her tager jeg vare på mig selv og på den anden. Den anden har, hvis vi tænker over det, brugt sin frihed til at spørge mig om hjælp. Nu bruger jeg min frihed til at svare nej og hjælpe til med en alternativ løsning. Når jer er assertiv, oplever jeg at jeg over tid har mindre brug for at være vred. Jeg bliver mere tryg ved mig selv og ved andre.
Almindelige indvendinger mod assertion
Almindelige indvendinger mod en assertiv måde at leve på er:
“andre bliver kede af det, hvis jeg siger hvad jeg mener…”
Kommentar: Det overlever de. Er det ikke bedre for dem at de hører, hvad du mener?“man kan såre andre ved at sige, hvad man mener”
Kommentar: Der er forskel på at såre og at skade. Nogle gange skal vi såres, før vi kan heles.“man kan skuffe andre ved at sige, hvad man tænker”
Kommentar: Skuffelse må være den andens problem. Hvis de ikke kan lide dig som du er, så må det blive deres sag.“man er bare lidt for meget”
Kommentar: Ja, eller man har været alt for lidt i al for lang tid.“man ikke blande sig i andres ting, man skal passe sine egne sager…”
Kommentar: Ja, og hvis alle gjorde det, fandtes der ikke noget fællesskab eller nogen fremdrift. Velkommen til et liv i dødvande.“man skal ikke tro man ved noget”
Kommentar: Hvis alle troede det, så var ingen noget.“det er bedst at være enige om alting”
Kommentar: Ja, hvis stilstand er målet.
“uenighed eller forskellige perspektiver er farligt”
Kommentar: Ja, for man risikerer at ens selvbedrag afsløres. Det er på en gang frisættende og farligt. Den egentlige fare er, at jeg uimodsagt får lov at leve i mit eget bedrag uden at modtage de perspektiver der kunne hjælpe mig ud af bedragets fængsel.
Prøv at overveje, hvad der ville ske, hvis vores samfund var baseret på de nævnte indvendinger. Hvis venskaber ikke måtte være ærlige, hvis familierelationer ikke måtte være autentiske, hvis arbejdsrelationer ikke var ligefremme, etc. etc. Det er et dystopisk samfund, der kommer ud af det. Hvorfor er vi villige til at acceptere uærligheden, hvor vi lever med falske relationer til andre mennesker uden at ville høre hvad de tænker, føler og mener?
Fordelene ved assertion
Hvis ikke jeg er assertiv, giver jeg køb på mig selv og bliver stresset og vred. Jeg har gavn af assertion sammen med venner, familie, kollegaer, og fremmede. De har egentlig og virkelig gavn af det. Når jeg er assertiv giver jeg udtryk for, hvem jeg er og hvad jeg har lyst til. Det gælder lige fra valg af aktiviteter, indretning af hjemmet og fordeling af opgaver på arbejdet. Det giver en balance i parforholdet, på arbejdspladsen og i familien, som understreger alles ligeværd. Det skaber sunde miljøer, hvor alle tilgodeses i højere grad. Mine behov går ikke i glemmebogen og hvis den anden i relationen også er ærlig, så bliver vedkommendes behov også åbenlyse.
Praktiske øvelser
Her er nogle øvelser som har hjulpet mig til at blive assertiv:
Skriv dagbog og formuler dine observationer, meninger, håb, følelser og drømme
Alternativt: Indtale en lyddagbog, prøv at lytte til det og læg mærke til om det nu føles på samme måde, som da du optog talen?
Tag en timeout ved at lægge dig på gulvet i 15 minutter og lad tankerne bevæge sig frit uden at du selv aktivt dykker ned i noget bestemt. Skriv op bagefter hvad du erfarede
Overvej om der er forskel på hvor assertiv du er i hjemmet, sammen med familien, med venner, på arbejdet eller over for fremmede? Hvordan er du forskellig? Hvorfor er du forskellig i din opførsel?
Skriv dine egne ord i de tomme tabeller nedenfor i en selvreflektion:
